Førstehjælp / UddannelseKurser for virksomhederSikkerhedOm BFUC

Oversvømmelse - hvad kan du gøre?

Danmark rammes ofte af kraftige regnbyger og skybrud, der hurtigt kan skabe oversvømmelser.

Det er derfor vigtigt at følge med i vejrudsigterne, så du løbende kan tage forholdsregler i forhold til vejrets udvikling.

Få gode råd til at undgå oversvømmelser i hus og have
 
1. Fjern løbende visne blade og gamle fyrrenåle i render og afløb.
2. Tjek at de faste belægninger ved hus og have falder væk fra huset. Det er vigtigt for at undgå, at regnvandet samles ved husets sokkel og løber i kælderen. Faldet skal være mindst 10 millimeter på terrasser og 25 millimeter på indkørsler.
3. Sørg for, at det er muligt at opsamle regnvand til evt. senere brug i forbindelse med f.eks. vanding. Vandet kan opsamles i tanke, som optager vand fra nedløbsrørene på huset. Det reducerer mængden af vand, som siver i kloakken ,og man får glæde af vandet på et senere tidspunkt til udendørs brug.
4. Overvej at ændre på den type belægninger, som du har i den have. Der findes nye typer, som bedre lader regnvandet sive ned i jorden, i stedet for at det samles i pytter. Man kan også bruge belægninger med større fugebredde, så vandet kan løbe igennem.
5. Overvej at få etableret lokal afledning af regnvand, hvor regnvandet ledes væk fra huset og ned til grundvandet gennem etablering af faskiner i jorden. Derved reducerer man risikoen for at vandet havner i kælderen og man belaster kloakken mindre. Det er også en økonomisk fordel, idet kommunerne har fået lov til at tilbagebetale en del af kloaktilslutningsbidraget til grundejere, som selv vil håndtere tag- og overfladevand. Der er mulighed for at få op til 20.000,- kr., som en kommune selv kan beslutte, skal tilfalde grundejeren.
6. Tilskær krydsfinerplader, så de kan dække det nederste af de udvendige døre. Kan du sætte en gummitætningsliste på pladen, så den bliver mere vandtæt, er det godt.
7. Du kan også vælge at have sandsække klar, så du kan dække det nederste af de udvendige døre.
8. Vær opmærksom på, at vandet stadig kan stige op gennem wc’et. Du kan lukke wc’et med nogle klude i en plasticpose og placere en tung sandsæk ovenpå.

Læs mere:
- Forsikring og Pension
- Bolius.dk

VærktøjerTil forsidenPrintervenlig version af denne sideOversigt over BFUC.dkSend denne side til en venSøg på BFUC.dk
Nyheder

Service og eftersyn af brandsluknings- materiel

Få gode råd og hjælp til at indkøbe, opsætte og vedligeholde virksomhedens brandslukningsmateriel.

Få effektiv undervisning i førstehjælp ved hjertestop

BFUC tilbyder nyt intensivt og højeffektivt kursus i genoplivning med hjertestarter.

Førstehjælp - lige i øjet

Dagligt rammes mange medarbejdere af ”noget i øjet”. Ofte små ting, der har stor effekt. Vi har alle...

Alt for få kan redde deres børn

8 ud 10 aner ikke, hvordan man giver førstehjælp til børn.

Reklamer