Førstehjælp / UddannelseKurser for virksomhederSikkerhedOm BFUC

Nyhed

13/10/2009

Babyførstehjælp for forældre - samarbejde med BabySam

Nyt projekt skal give vordende eller nybagte forældre større viden om akutte, livstruende situationer samt give dem ideer til forebyggelse i hjemmet.

Hvad gør du, hvis dit barn har slugt en Legoklods? Du yder førstehjælp! Ved du ikke, hvordan du gør, er der hjælp at hente i nyt samarbejde mellem Beredskabsforbundet og BabySam.

Førstehjælp kan redde liv. Og derfor kan forældre nu deltage i et kursus i babyførstehjælp (0-3 år) i deres lokale BabySam-forretning. Undervisningen varetages af Beredskabsforbundets instruktører og varer tre timer.

Skaber vished for forældrene
- Deltagerne lærer at give bevidstløse babyer hjerte-lunge-redning. Det er det, vi i daglig tale kalder hjertemassage og mund-til-mund. Kurset ruster også deltagerne til at håndtere en situation, hvor deres barn har slugt et fremmedlegeme som fx et stykke legetøj, siger Mads Jakobsen, der er kommunikationschef hos Beredskabsforbundet.

Som førstegangsforældre kan man være nervøs for sit barns ve og vel. På kurset i BabySam får du også viden om akutte sygdomme. Hvilke er livstruende og hvilke er ikke?
- Hvis forældrene ved, hvad der kan være livstruende, har de en god ballast og føler en større sikkerhed i at kunne vurdere symptomerne. De er dermed i stand til at kunne agere, siger Mads Jakobsen og understreger, at man ved enhver tvivl altid skal søge professionel hjælp.

Kurset i BabySam handler også om, hvordan du kan forebygge ulykker i hjemmet. Få gode råd til at indrette hjemmet på den sikreste måde, så barnet ikke kan få fingrene i giftige kemikalier o. lign.

- For BabySam handler det om at støtte et projekt, der skaber tryghed for både barnet og forældrene. At lære førstehjælp vil give deltagerne en langt større viden om, hvad der kan være årsag til barnets reaktioner. Kurset er derfor interessant både for forældre og bedsteforældre. Mødregrupper vil måske også synes, det kan være hyggeligt at følges ad, siger Signe C. Jørgensen, HR-chef i BabySam.

Læs mere på www.babysam.dk/foerstehjaelp

  Share Anbefal denne side til dine venner på FaceBook.

Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.
VærktøjerTil forsidenPrintervenlig version af denne sideOversigt over BFUC.dkSend denne side til en venSøg på BFUC.dk
Nyheder

Service og eftersyn af brandsluknings- materiel

Få gode råd og hjælp til at indkøbe, opsætte og vedligeholde virksomhedens brandslukningsmateriel.

Få effektiv undervisning i førstehjælp ved hjertestop

BFUC tilbyder nyt intensivt og højeffektivt kursus i genoplivning med hjertestarter.

Førstehjælp - lige i øjet

Dagligt rammes mange medarbejdere af ”noget i øjet”. Ofte små ting, der har stor effekt. Vi har alle...

Alt for få kan redde deres børn

8 ud 10 aner ikke, hvordan man giver førstehjælp til børn.

Reklamer