Førstehjælp / UddannelseKurser for virksomhederSikkerhedOm BFUC

Nyhed

24/02/2011

Alt for få kan redde deres børn

8 ud 10 aner ikke, hvordan man giver førstehjælp til børn.

To dage efter at Peter Clausen og kæresten kom hjem fra hospitalet med nyfødte August, skete det, der ikke må ske: August fik vejrtrækningsproblemer og var ved at blive kvalt i sit eget gylp.

I løbet af nul komma fem fik Peter hevet August op af køjen, lagt ham op på armen og dunket ham let i rykken, til han begyndte at trække vejret igen. Derefter lagde han sin søn ned på siden og aede ham på ryggen for at få ham til at falde til ro.

Peters lynsnare reaktion skyldtes, at han i forbindelse med sin uddannelse som tandlæge havde fået et førstehjælpskursus til børn.

Men det er han ret alene om, viser tal fra Børneulykkesfonden. Ifølge en ny undersøgelse har 80 procent af alle 18-74 årige ikke lært førstehjælp til børn.

Og det er alt for mange, mener formand for Børneulykkesfonden Jeanette F. Løgstrup.

- Undersøgelsen peger på, at vi har et problem, som der er behov for at sætte fokus på. Det er vigtigt at kunne reagere rigtigt i en kritisk situation - i yderste tilfælde kan man være med til at redde liv, siger hun.

LÆR FØRSTEHJÆLP VED BEREDSKABSFORBUNDET UDDANNELSESCENTER

100.000 tilskadekomne hvert år
Hvert år kommer over 100.000 børn til skade - de fleste i og omkring hjemmet.

Men den statistik kunne se helt anderledes ud, hvis forældre, pædagoger og andre, der er i tæt kontakt med børn, tog et førstehjælpskursus til børn, påpeger uddannelsesleder hos Falck Henrik Mørke-Malmkvist.

- Hvis du gik til lægen og sagde, at du var syg, ville du jo blive forarget, hvis han sagde, at han ikke havde været på det kursus endnu. På samme måde har vores børn krav på, at vi kan håndtere det, hvis de kommer til skade.

Bør være obligatorisk
Et førstehjælpskursus til børn er ikke et førstehjælpskursus i traditionel forstand. Men hvis man kan førstehjælp til voksne, kan det sagtens benyttes på børn.

- På et førstehjælpskursus til børn lærer man at behandle småskader, men først og fremmest lærer man at forebygge. Et fald lyder jo meget uskyldigt, men tænk hvis det resulterede i, at dit barn skulle sidde i kørestol resten af livet, siger han.

Børneulykkesfonden håber, at det bliver obligatorisk for blandt andet skolelærere og pædagoger at lære førstehjælp til børn. Det samme håber Peter Clausen.

- Jeg var utroligt glad for, at jeg havde den erfaring, da jeg stod i situationen. Det burde alle have, siger han.

Kilde: Søndagsavisen

LÆR FØRSTEHJÆLP VED BEREDSKABSFORBUNDET UDDANNELSESCENTER

  Share Anbefal denne side til dine venner på FaceBook.

Anbefal denne side til dine følgesvende på Twitter.
VærktøjerTil forsidenPrintervenlig version af denne sideOversigt over BFUC.dkSend denne side til en venSøg på BFUC.dk
Nyheder

Service og eftersyn af brandsluknings- materiel

Få gode råd og hjælp til at indkøbe, opsætte og vedligeholde virksomhedens brandslukningsmateriel.

Få effektiv undervisning i førstehjælp ved hjertestop

BFUC tilbyder nyt intensivt og højeffektivt kursus i genoplivning med hjertestarter.

Førstehjælp - lige i øjet

Dagligt rammes mange medarbejdere af ”noget i øjet”. Ofte små ting, der har stor effekt. Vi har alle...

Alt for få kan redde deres børn

8 ud 10 aner ikke, hvordan man giver førstehjælp til børn.

Reklamer